1414’s Enigma

Beskrivelse

Om Enigma

Enigma er en hvalp jeg selv har lavet . Han er født af Loverboy (tidligere ejet) og min egen Shakira.

Enigma hed i starten Elvis, som jeg også selv mente var et godt navn til ham som en lille hvalp. Efter kort tid valgte jeg i stedet navnet Enigma, som stammer fra en musikgruppe af samme navn. De spiller instrumental musik tilsat korsang. Jeg lytter til Enigma, når jeg har brug for lidt “fred” og ønsker at opnå ny og frisk energi. Se evt. denne video, så ved du sikkert hvem de er:

Den smukke lille hvide hanhvalp jeg havde lavet, gav mig samme følelse som musikken Enigma laver, og jeg følte at dette navn passede bedre til ham end Elvis. Desuden var der en del Chihuahua`er der hedder Elvis. Jeg fandt kun en Chihuahua med navnet Enigma og det er en tæve opdrættet i Tjekkiet. 
Enigma er opvokset her hos mig sammen med hans kuldbror, Enrique, og har haft stor glæde af brormand. Jeg valgte at beholde begge, da de begge var gode typer og jeg havde svært ved at vælge den ene frem for den anden.
Da de blev 1 år besluttede jeg at beholde Enigma og sælge Enrique. En svær beslutning, for vi elskede alle begge drenge meget højt og begge drenge havde hver deres kvaliteter.

Enigma elsker at være i hænder og er en Chihuahua, der har evnen til at trylle sig ind på et skød uden personen lægger mærke til at hunden man nussede nu er en anden. Det samme var/er hans halvsøster Cindy ekspert til. Faktisk ligner Enigma meget Cindy-musen i både type og temperament.

Udstillinger gider han ikke rigtig. Synd, da han typemæssigt og tandmæssigt er stort set perfekt (i mine øjne). Han interesserer sig simpelthen ikke rigtig for det. Gider ikke bære halen, er ligeglad og doven i ringen. Så duer det altså ikke. Ikke alle hunde skal være udstillingshunde, så det er da i orden, men hvor er det synd i dette tilfælde.

Information

Data

Født: 13.04.2009
Opdrætter: Iluna Petersen
Ejer: Iluna Petersen
Hvid korthåret
Vægt: 2,3 kg.
Tænder: 6/6
Patella: 0/0

Stamtavle

1414’s Enigma – stamtavle

Far: Loverboy
Mor: Shakira

1414's Enigma, Shakira, Loverboy

1414’s Enigmas mor og far

Udstillingsresultater

1414’s Enigma er udstillet i DRU og har fået en 1. præmie.

Afkom

Enigma er far til vores H-kuld.

Parring

Enigma kan benyttes som avlshan til den rigtige tæve.

Jeg skal have kopi af tævens stambog tilsendt på mail. Jeg vil gerne høre om dine bevæggrunde for at vælge netop denne han til en parring.

Pris for en parring er: 4.000 kr. Går tæven tom, vil omparring ske i tævens næste løbetid.