1414’s Latoya

Beskrivelse

Om 1414’s Latoya

Latoya er mit L-kuld, enebarn efter Ziggy og Beyoncé, som også er en hvalp jeg selv har lavet. Derfor ejer jeg også mormor og morfar til Latoya, som er mine Cookie R.I.P. og Marley.

Latoya er opkaldt efter Latoya Jackson. Jeg burde have stambogsført hende som Ziggyline, da hun ligner hendes far så meget, men hun er jo født i L-kuldet, så derfor hedder hun Latoya.

Da hun var hvalp knyttede jeg meget stærke bånd til dette skønne enebarn. Hun var med i haven fra hun var 4 uger gammel og trivedes bare så godt i min flok. Hendes mor Beyoncé var heldigvis ikke en mor, der pylrede om Latoya, faktisk nød hun at de andre hunde i flokken hjalp med leg og opdragelse af hende.

Latoya ligner hendes far Ziggy utrolig meget i type og farve, men jeg mener også man kan se hendes mor i hende, specielt på hendes øjne og øjenkontakt. Det er næsten som at se ind i Beyoncés øjne, og det er ikke en dårlig ting.

Hun er altid glad og meget kærlig. I daglig tale kalder jeg hende for La La. Hun elsker at slikke og kan ikke få nok. Hvis man ikke vil have det, så sidder hun og slikker ud i luften af glæde. Lars kalder hende for pytonslangen, men det er kærligt ment.

Vi er meget lykkelige over Latoya bor hos os.

Latoya er mor til 2 kuld hvalpe (se mere i informationsboksen under afkom).

Information

Data

 1414’s Latoya – stamtavle kan ses her

Far: DKCH BVC SVC GVC Palino vom Pommernland (Ziggy)
Mor: CK 1414’s Beyoncé

Født: 29.04.2011
Opdrætter: Iluna Petersen
Ejer: Iluna Petersen
Farve: Choko med hvidt langhåret
Vægt: 2,5 kg.
Tænder: 6/6
Patella: 0/0

Udstillingsresultater

1. præmie SL i unghunde klasse i DRU
Best in Show 4 unghund i DRU

Afkom

Latoya er mor til:

R-kuldet fra 04.01.2013. I R-kuldet var 1. han og 1 tæve. Kuldet blev født ved kejsersnit.
V-kuldet fra 01.09.2013. I V-kuldet 2 hanner. Kuldet blev født af Latoya selv.

Se nærmere om kuldene på deres egne sider.

Video

Jeg har taget en video af hende i haven hvor 1414’s Latoya var ca. 6 uger gammel.

Billeder fra ung til nu

Klik på de enkelte billeder for at se dem i større format.

Galleri

Yderligere billeder findes i galleriet her nedenfor (åbner en ny side).

Fra blog om 1414’s Latoya

v-kuldet, 1414's Latoya
1414's Robbie, 1414's Latoya
Chihuahua hvalpe til salg